NAVN¶
xcf2png - oversæt xcf-filer til png-format
OVERBLIK¶
xcf2png [
flag ]
filnavn [
lagnavne ]
BESKRIVELSE¶
xcf2png er et kommandolinjeværktøj til at fladgøre og
konvertere billedfiler i
gimp(1)s interne format XCF til det generelle
billedformat
png. Det kræver ikke at Gimp selv er installeret.
ALMINDELIGE FLAG¶
- -A, --force-alpha
- Konstruér en triviel gennemsigtighedskanal selvom
billedet er fuldstændig ugennemsigtigt.
- -b farve, --background
farve
- Giv gennemsigtige partier af billedet denne farve.
Baggrundsfarven kan angives hexadecimalt som #rrggbb eller
#rgb, eller med et X11-farvenavn (sidstnævnte virker kun hvis
der kan findes en database med farvenavne i en standardplacering).
- -c, --color, --colour
- Brug RGB-format for uddata selvom der er mere kompakte
alternative formater.
- -C, --autocrop
- Placer det konvertede område af billedet til så
det netop dækker alle de synlige (eller valgte) lag. Billedet kan
blive større eller mindre end lærredet, afhængigt af de
synlige lags størrelse og placering. (Bemærk at
tilskæringen ikke tager hensyn til indholdet af lagene).
- Normalt vil det konverterede område være det
samme som XCF-lærredet.
- -D, --dissolve
- Foretag et "opløs"-skridt for at udrydde
delvis gennemsigtighed i det fladgjorte billede. Hvis -b-flaget
også gives, sker dette før baggrundsfarven
påføres.
- -f, --full-image
- Start med at fladgøre hele billedet til RAM, og
analysér så billedet før detaljerne i uddataformatet bliver
besluttet (fx om gråtoner er tilstrækkeligt til at
repræsentere billeder). Hvis dette flag ikke gives, vil programmet
nøjes med at fladgøre en enkelt række "fliser"
(af højden 64 pixels) ad gangen.
- -g, --gray, --grey
- Repræsentér uddata som gråtoner selv hvis
det er rent sort/hvidt. Stop med afslutningskode 103 hvis der mødes
nogen farvede pixels. Dette bliver valgt automatisk hvis uddatafilens navn
ender på .pgm.
- -G, --for-gif
- Påstå at der ikke er nogen delvist gennemsigtige
pixels i uddata (hvilket muliggør en effektivere repræsentation
af gennemsigtighed i uddata). Stop med afslutningskode 102 hvis der
alligevel findes nogen delvist gennemsigtige pixels. Hvis -b-flaget
også gives, handler denne test om om der er delvist gennemsigtige
pixels over den angivne baggrund.
- -h, --help
- Udskriv en oversigt over flag og kommandolinjesyntaks, og
afslut med kode 0.
- -j, --bzip
- Gør det samme som -Z bzcat. Vælges
automatisk hvis filnavnet slutter med bz2.
- -o filnavn, --output
filnavn
- Skriv det konverterede billede til filnavn i stedet
for til standarduddata.
- -O x,y, --offset
x ,y
- Forskyd det konverterede billede fra det øverste
venstre hjørne af XCF-lærredet. Bruges normalt sammen med
-S.
- -S bxh, --size
bxh
- Beskær det konverterede billede til bredde b og
højde b.
- -T, --truecolor
- Brug fuldt RGB-farverum til at fladgøre indekserede
billeder. Hvis dette flag ikke gives, vil xcf2png efterligne
Gimps nuværende princip, hvor gennemsigtigheden af hver pixel
afrundes til enten "helt gennemsigtig" eller "helt
ugennemsigtig", og fortolke alle lagtilstande som Normal.
- -u, --utf8
- Brug den rå UTF-8-repræsentation fra XCF-filen
til at sammenligne og vise lagnavne. Normalt forsøger programmet at
transkribere lagnavnene til det tegnsæt der angives af
lokalitetsinstillingen.
- -v, --verbose
- Giv fremgangsbeskeder til standardfejl undervejs.
- -V, --version
- Skriv versionsnummeret for xcftools til
standarduddata, og afslut med kode 0.
- -z, --gzip
- Gør det samme som -Z zcat. Vælges
automatisk hvis filnavnet slutter med gz.
- -Z kommando, --unpack
kommando
- Angiv en kommando som inddatafilen skal behandles af
før den kan fortolkes som XCF-fil. Kommandoen bliver startet som
kommando filnavn, og skal skrive sit resultat til
standarduddata. Bemærk at kommando ikke kan indeholde
argumenter. Hvis filnavnet ender på gz eller bz2, vil
et udpakkeprogram blive valgt automatisk; dette kan slås fra ved at
angive -Z cat (hvilket bliver optimeret så der ikke faktisk
bliver startet end cat(1)-proces).
Visse grupper af flag udelukker gensidigt hinanden. I hver af de følgende
grupper vil det sidst givne flag vinde:
- 1)
- -A og -b.
- 2)
- -g og -c.
- 3)
- -D og -G.
- 4)
- -j, -z og -Z.
- 5)
- -C og -O/-S.
VALG AF LAG¶
Hvis kommandolinjen ikke indeholder noget
lagnavn, bliver alle de synlige
lag i XCF-filen fladgjort til et enkelt uddatabillede. Man kan også
vælge de lag der skal kombineres, udtrykkeligt ved at angive deres navne
som selvstændige kommandolinjeargumenter efter navnet på
inddatafilen. I det tilfælde vil uddata
kun indeholde de angivne
lag. Lagene vil blive kombineret i den rækkefølge de står
på kommandolinjen, med det lag der står længst til venstre, som
det "nederste" - det vil sige at den indbyrdes position i XCF filen
ikke betyder noget.
De følgende flag kan gives
efter et lagnavn for at tilsidesætte
lagets globale egenskaber:
- --mask
- Aktivér lagmasken.
- --mode mode
- Vælg lagtilstanden (fx Normal eller
LægTil).
- --nomask
- Deaktivér lagmasken.
- --opacity n
- Vælg gennemsigtighed på en skala fra 0 (helt
gennemsigtigt) til 255 (helt ugennemsigtig).
- --percent n
- Vælg gennemsigtighed på en skala fra 0 (helt
gennemsigtigt) til 100 (helt ugennemsigtig).
AFSLUTNINGSKODER¶
Her er de mulige afslutningskoder fra
xcf2png:
- 0
- Alt OK
- 20
- Gal kommandolinjesyntaks, herunder ukendte farvenavne i
-B (eller farvenavnsdatabasen mangler).
- 21
- Den angivne XCF-fil findes ikke eller kan ikke
læses.
- 22
- Et lag der angives på kommandolinjen findes ikke,
eller --mask-flaget er anvendt på et lag der ikke har nogen
lagmaske.
- 102
- -G-flaget er givet, men billedet indeholder delvist
gennemsigtige pixels.
- 103
- -g-flaget er givet, men billedet indeholder farvede
pixels.
- 123
- XCF-filen indeholder egenskaber som xcftools ikke
forstår. (Der er så vidt vides ingen måde at få Gimp
til at skrive en XCF-fil som medfører denne aflutningskode. Lad
venligst forfatteren vide det hvis du opdager én).
- 125
- XCF-filen er beskadiget eller ugyldig.
- 126
- Det lykkedes ikke at udføre udpakkeprogrammet (eller
det blev dræbt undervejs).
- 127
- Uventet I/O-fejl, interne fejl og lignede
"umulige" situationer.
Hvis et udpakkeprogram stopper med en fejlkode, bliver denne kode også
xcf2pngs afslutningskode.
FEJL OG BEGRÆNSNINGER¶
Når flere delvist gennemsigtige lag skal kombineres, bliver
pixelværdierne kombineret uden gammakorrektion. (Sådan gør Gimp
det også). Ved kombinationen vil der uvægerligt opstå mindre
afrundingsfejl - nogen gange giver
xcf2png andre fejl end Gimp selv,
især når der er tale om mere end to lag, eller ved nogen af de mere
eksotiske lagtilstande. Disse forskelle er normalt ikke synlige.
Flydende markeringer bliver p.t. ikke behandlet korrekt.
Der er sikkert også andre fejl som viser sig i særlige situationer.
Hvis du finder en, så vær rar at fortælle forfatteren om den.
FILER¶
- /etc/X11/rgb.txt
- /usr/share/X11/rgb.txt
- /usr/lib/X11/rgb.txt
- Database med farvenavne der forstås af -b.
FORFATTER¶
xcf2png og denne manualside er skrevet af Henning Makholm
<henning@makholm.net>.
SE OGSŶ
xcfinfo(1),
xcf2pnm(1)